Anmeldelse af Københavnerfortolkningen på Litteratursiden.dk

Overrumplende, sprællende, respektfuld og respektløs grafisk fortællende markering af 200 året for Søren Kierkegaards fødsel.
Københavnerfortolkningen er et begreb, der vedrører fysikeren Niels Bohr og kvantefysikken. Og netop med udgangspunkt i kvantekommunikation lader Oscar K. Søren Kierkegaard genopstå i eksakt form som følge af en proces på Niels Bohr Instituttet i København, hvor det lykkes at forene to bunker affald.  Den ene bunke stammer fra Assistens Kirkegård, hvor Søren Kierkegaard jo ligger begravet, den anden fra Kongens Nytorv. Bunkerne var knyttede til hinanden, entanglede, som det hedder, via en kvanteforbindelse, og som resultat af denne proces i kvanteinformationer dumper en splitternøgen Søren Kierkegaard ned på Kongens Nytorv en nat i september. Så er vi jo sådan set godt i gang!
Men vi er også først lige begyndt! Søren bliver nemlig samlet op af Emma, der arbejder på ovennævnte institut og har længtes efter, ja, begæret Søren hele sit liv. Og nu har hun ham. Hun hanker op i ham og tager ham med hjem - og han bliver nu part i et foruroligende blodigt trekantsdrama, hvor også skuespillerinden Keiko af japansk oprindelse er medvirkende.
Det er Oscar K.'s metode at spejle Sørens liv og værk i sin vitale fantasi. Der bliver jongleret med Sørens formidable dialektiske geni, som det kommer til udtryk i hans mange pseudonymer og alter egoer. Og hans anstrengte forhold til den strenge far og forelskelseshistorien med Regine kommer også i spil i handlingen, der i den grad er spundet af og spundet ind i erotik.
Væsentlige scener udspiller sig i Keikos teater, der er en slags grusomhedens teater med plads i en stor gammel villa, hvor alskens perversioner kan gennemspilles - uden en klar skillelinje mellem aktører og publikum. Her falder én scene mig navnlig i øjnene, nemlig et forløb, hvor vi ser en gammel mand trække af sted med en vædder og en ung dreng med et knippe brænde på ryggen. Det er jo en gennemspilning af det gammeltestamentlige urdrama om Abraham, der trækker af med sin søn Isak for at ofre ham til den Gud, der kræver dette urimelige offer af ham! Men det er også en spejling af Sørens forhold til den strenge, mørke far, hvis skygge han levede under. Og så får scenen en ekstra pointe ved helt freudiansk også at have seksuelle undertoner af pædofili og incest. Det er jo næsten svimlende!
Emma får Søren undersøgt for den syfilis, han mener at have arvet:
"Så blodprøven var negativ", sagde Emma. "Ingen syfilis?!"
"Nej."
"Den var også lidt for tyk, historien om din forfærdelige barndom og din fars synd, der skulle nedarves på dig, når jeg tænker på dine ellers præcise, psykologiske indsigter i andre."
"Man kan narre folk, så meget man vil, det ved jeg af erfaring. Og min dumdristighed i den henseende er grænseløs, så ..."
"... de tre ugers seksuel afholdenhed er aflyst, ingen vej tilbage, men jeg kan altså først i morgen, for i aften skal jeg til skydning, og det bliver sent, hr. forfører".
Så vital er Oscar K.'s prosa, og den bliver flot understreget af Rasmus Svarres kongeniale illustrationer, der i den grad leger med i dette univers, hvor der er kælet også for det grafiske udtryk.
Det er en fascinerende og udfordrende bog, fordi man tydeligt fornemmer en grundig viden om og respekt for Søren, samtidig med at den jo kører ham med fynd og klem gennem et grotesk nutidigt univers. Det er stærkt underholdende men også i den grad en tankevækkende indføring i Søren Kierkegaards univers. En rigtig velkommen markering af den 200 åriges aktualitet.

Skrevet af Torben Wendelboe