Første anmeldes af Kensington!

Fra det nye danske graphic novel site: GRAPHICNOVELLIX

 

ET KINESISK ÆSKE-SYSTEM

Den danske illustrator og billedkunstner Rasmus Svarre har med ”Kensington” skabt en drømmeagtig og litterær graphic novel, der tvinger læseren til at interagere med tekst og billeder.
Rasmus Svarre: Kensington
128 sider, 199,50 kr.
Forlaget Fahrenheit
Er udkommet.

Det er ikke uden grund, at Rasmus Svarres ”Kensington” er valgt som offer for den første anmeldelse her på graphicnovellix. Værkets sammenblanding af det grafiske udtryk, de litterære og filosofiske henvisninger, samt fortællingens kalejdoskopiske karakter, gør, at den kan ses som et pejlemærke for, hvordan værker vil blive læst og anmeldt her på siden.
”Kensington” fortæller i to spor - et imaginært og et virkeligt - historien om en ældre og navnløs rigmand af ”Citizen Kane”-støbningen, der får en ung kvindelig forfatter til at skrive hans biografi. For, som rigmanden siger et sted, mødes kunstnere og rigmænd altid omkring de samme ting: penge, anerkendelse og evigt liv.

Rigmænd har det første og begærer det sidste. For kunstnere forholder tingene sig omvendt. Men hvilket liv er det så, der ønskes gengivet til evigheden? Titlen, sammenholdt med den mystiske og mytologiske rammefortælling, som historien omkranses af, peger på, at uanset hvordan en mands storhed forsøges genfortalt for evigheden, så vil sandheden altid, hvis ikke ligge skjult, så dog være et spørgsmål om tolkning.

Mejslet i sten
Således kan bogens titel henvise til den såkaldte Kensington-runesten, der blev fundet i Minnesota i slutningen af det nittende århundrede, og som enten er et falsum eller et bevis for, at nordmænd og gotere havde været langt inde på det amerikanske fastland, over hundrede år før Columbus sejlede vestpå.

Selv tekst mejslet i sten behøver dog ikke at have det mindste med virkeligheden at gøre. Når grådighed, et behov for at undgå dødeligheden, eller bare banal opmærksomhedstrang dominerer, kan alverdens mænd finde på hvad som helst for at blive husket.

I rammefortællingen berettes i samme ånd om en virkelig bog – Adam Falkensteins ”Die Tochter Sargons von Akkade” - der i et enkelt specielt eksemplar indeholder en ekstra unummereret side, hvorpå der findes en historie om en mesopotamisk hersker, der ender med at drage i krig for at blive eviggjort af en digter.

Opløsning af grænser
Om denne indskudte side fortælles det, at en del af teksten er dækket af en mørk plamage. Det er denne plamage af manglende mening, man som læser eftersøger under læsningen af ”Kensington”, om end ordet læsning ikke synes det mest rammende for, hvordan Rasmus Svarres værk skal indoptages.

Som tilfældet er for tekster af den argentinske forfatter Jorge Luis Borges, der da også citeres på værkets sidste side, fungerer ”Kensington” som et sindrigt system af kinesiske æsker, hvor det er læseren, der skal samle trådene og sammensætte fortællingens mening – hvis der da er nogen entydig mening.

Ligeledes som hos Borges er det derfor ikke nok bare at læse derudaf. Rasmus Svarres svært stemningsmættede oliemalerier giver ”Kensington” et drømmeagtigt udtryk, der opløser grænsen mellem virkelighed og fiktion. De tvinger læseren til at interagere med historien, tvinger læseren til at bladre frem og tilbage, til at tolke tekst og billeder hver for sig og sammen, til at nyde hele molevitten endnu engang – og til både at frydes og forundres over, at kunstnerens historie med garanti ikke er den samme, som den historie man selv synes at have indoptaget.
Af Johnny Harboe